Ulvepigen Ylva

Navn: Ylva
Alder: 20
Race: Menneske
Køn: Kvinde

Udseende/Farver: Langt, brunt og uglet hår, grønne øjne, møgbeskidt, huden er brun efter at hun har rent rundt udenfor det meste af sit liv


Beskrivelse: Hun er meget vild i det, har ingen manerer og er fjendtligt indstillet over for alle der ikke er en del af hendes ulveflok. Når hun så først begynder at stole på en, så er hun så loyal som en lille hundehvalp.

Magiske kræfter: Vild magi, forstået på den måde at hun kan kommunikere med dyr og forvandle sig selv til dem. Hun kan også forvandle en bestemt del af sin krop til det af et dyr. Fx. forvandle hendes øjne til en ørns øjne for at kunne se noget der er meget langt væk. Ylva kan også heale dyrene hvis de har brug for det.
Ylva ved dog ikke at hun har magiske kræfter.


Historie

Ylva mistede sin mor for omkring 10 år siden, da landsbyen de boede i blev angrebet af banditter. Moderen og hende boede godt nok et lille stykke uden for byen, men det stoppede ikke banditterne, for de havde nemlig hørt at Ylvas mor var meget smuk og at hun levede alene med sin datter. Ylva var heldigvis ikke hjemme den dag at angrebet skete, hun befandt sig nemlig henne i den næste landsby, hvor en af deres venners hunde var blevet syg og de havde bedt Ylva om hun ikke lige kunne komme og se hvad der var galt med den. Hvilket hun havde indvilget i. Da det nåede at blive mørkt inden hun blev færdig med undersøgelsen af hunden, blev det besluttet at hun skulle blive og overnatte i stedet for at tage hjem i mørket.

Da hun er på vej hjem dagen efter opdager hun allerede på lang afstand røgen som stiger op fra deres hus af, Ylva syntes det var meget underligt da de befandt sig midt på sommeren. Det var først da hun kom lidt tættere på at det gik op for hende at det ikke var skorstenen røgen stammede fra, men selve huset. Hun begyndte at småløbe hen mod deres hus, mens hun stille tænkte ”Please vær i live” op til flere gange. Da hun var kommet så tæt på at hun kunne se resterne af huset satte hun farten op.

”Mor, mor, mor” råber Ylva flere gange i håb om at moren stadig er der og vigtigst af alt, at hun stadig er i live. Hun når helt hen til huset og det syn der møder hende chokerer hende så meget at der går et stykke tid før hun rigtig opfatter det. Huset gårdsplads lignede nemlig en stor kampplads med døde kroppe liggende rundt omkring, forskellen var bare at det ikke var menneskekroppe men dyrekroppe som lå der.

Det var en pivene lyd der fik Ylva til at opfatte det der var sket. Hun fulgte lyden hen til dens ejermand, som viste sig at være deres hund Skylar, som har fået maven skåret op. Hun falder på hug ved siden af hunden og aer den blidt på hovedet. Med skælvende stemme spørger hun Skylar om hvad der er sket. Skylar fortæller at de blev angrebet af banditter og at alle dyrene gjorde hvad de kunne for at forsvare grunden og selv Ylvas mor gjorde sit for at forsvare deres hjem, men som hun kunne se var det ikke nok til at redde dem og gården. Skylar fortæller at hun er glad for at Ylva ikke var hjemme da det skete og at hun også er glad for at måtte Ylva en sidste gang.

Samtidig med at Skylar drager sit sidste åndedrag, begynder Ylva at græde, som hun aldrig har grædt før og hun skriger også sin smerte, hvilket får ulveflokken der bor i nærheden til at komme farende for at finde ud af hvad der er sket. Alle ulvene bliver chokeret over hvordan der ser ud, men lader sig ikke videre gå på af det, da de jo i et stykke tid har haft røglugten i deres næsebor. Alphahannen, Shale går hen og prøver at trøste Ylva ved at ligge sig helt tæt op ad hende. Ylva vender sig om mod ham og begraver sit ansigt i hans pels. Først da hun er færdig med at græde og er faldet nogenlunde til ro igen spørger han hvad der er sket, Ylva fortæller ham det samme som Skylar lige havde fortalt hende. Shale skærer tænder af vrede og harme over hvordan nogle mennesker kan være så onde over for dyr. Han lover hende højt og helligt på stedet at de nok skal hjælpe med at få hævn over det der er sket, men lige nu må de hellere se og få begravet de døde.

Ylva sørger selv for at alle de døde bliver viklet ind i et ligklæde, mens ulvene graver huller som de kan blive begravet i. Hun er ekstra påpasselig med moderens lig, sørger for at moderen er rigtig smuk inden hun bliver lagt i sin egen grav under den store eg som hun altid havde ønsket sig at blive begravet under når hun en gang gik bort.
Da alle de døde er blevet begravet, gennemgår Ylva huset for at finde ud af om banditterne har taget noget af værdi, men det ser ikke sådan, så hun pakker bare alt det ned som ikke er blevet ødelagt af branden for at tage det med sig når hun tager derfra forevig.

Siden den dag har hun været et fast medlem af Ulveflokken, men hun har aldrig nogensinde glemt at hun er et menneske og ikke et dyr, men hun opfører sig ligesom ulvene. Så andre folk ser hende for at være et dyrt.

Andet: Ylva aner ikke hvem hendes far, men hun har lidt en fornemmelse af hvem han muligvis kan være. Hun er klar over at hun har magiske kræfter og har selvlært sig dem ved hjælp af skovens dyr.


Der kommer mere på historien på et andet tidspunkt, gider bare ikke at skrive mere lige nu, fordi at jeg gerne vil til at tage hende i brug Billede/tegning kommer senere ^^