1 år efter mørket kommer rp´et

Bruno vågnede I sin seng lavet af halm. hans rum var koldt og kæden om hans fod larme ligt da han bevæget foden roligt. metalet var koldt. Han have krøllet sig sammen for at holde varmen løbet af natten. Tænke at der var gået et helt år. et tot hår faldt ned over hans ansigt. hans hår var blevet langt nok til at samle I en hestehale nu.
De ville ikke lade ham klippe det.
Alle de gange hvor han have prøvet på at stikke af og alle de gange hvor de have trukket ham grædene og bedene tilbage.

Kaninen satte sig op på senge kanten. det kan vel ikke vare længe før de henter ham til hans pligter.
han holdte sig for maven. Han vente sig aldri til det Froulist gjorder imod ham.
"Dylan......." mumlet han for sig selv. det var blevet en daglig morgen, aften og når det var værst bøn. han løftet hovdet til lyden af døren der blev åbnet.

Han bemærket at det var en af de andre slaver med et sæt tjener tøj til ham. Han var lettet over at det ikke var en Catu for engangs skyld. Han smillede venligt til Rabu pigen og rejste sig op.
Hans ben rystet under ham men han have ikke noget valg selvom han have en hård nat.
Mun de andre slaver høret ham I nat blive smidt tilbage I hans rum?
tak nemmlig for at få mere tøj på selvom det var koldt var det stadig rart. deres nattøj her var jo ikke
andte end en slidt ærmeløs bluse der gik nogen til knæende og andre kortere.

April gik med hovedet let bøjet. Hun havde nu været der i 1 måned, og hun havde formået og gemme sine former væk under alt det store tøj. Det havde så også gjort hun var sluppet for at skulle på nat besøg nogen steder. Inderst inde frygtede hun hvornår de begyndte, hun havde hørt om flere rabu slaver som var blevet smidt rundt. Hun gøs ved tanken og kiggede op da hun nåede den Rabu hun var blevet sendt hen til.
Hun rakte ham tøjet "her.. jeg... jeg fik at vide du skulle have det her." Hun blinkede et par gange. Han virkede da bekendt gjorde han ikke? hun gispede en gang og lænede sig lidt frem "Bruno?" hun kunne huske ham fra den gang på den lille rabu kro. Hvordan var han dog blevet fanget?

"ah April!!" han holdte sig for munden idet han have sgat hendes navn. Han var bange for at han have sagt det for højt. "ikke osse dig" Hvisket han trist og bekymmeret. dog var han ligt lettere over at der var en han kendte ligt. ellers have han holdt sig fra sig selv så godt som muligt men froulist smed ham rundt som en primede.

April tyssede på ham "Shhh... Der vagter ude foran døren, og... de står begge med pisk..." Hun gøs ved tanken om hvordan sådan en pisk føltes. Nu gjorde hun alt for at undgå og mærke det igen, dog så var der nogle af vagterne der fandt det interessant bare og piske uden grund.
Hun kiggede på Bruno. "Jeg hjalp en ung wolu. Hun var ikke ret stor, måske 8år. Og well. jeg blev fanget i kampen, men hun kom væk så det er okay." hun forsøgte at smile lidt men hun var helt ved siden af sig selv. "Du må hellere skifte. vi skal servere morgenmad for froulist i dag.."

"hm..." Han begyndte at tage tøjet på. heldig for ham måtte de ikke piske ham endnu.... Froulist nød selv at gøre skaden. Han mærket hvordan hans øjne blev varme. Hvorfor var han endt I det her martig igen.
værste af alt er Dylan blevet rask igen eller.. han kunne ikke klare tanken. han måtte ud og finde dem.
finde ham.....bare han kom snart..
Bruno tog en dyb ind åndning og lukket den siste knap I vesten. Han var klædt på og klar til dagens udbehagligheder.
"April..." hvisket han stille "undskyld at du sku ende her....."

April havde en sort kjole på med et hvidt forklæde. Hun hadet det. Følte sig slet ikke tilpas i det, hun savnede sine bukser. Hun havde vendt sig om imens Bruno skiftede og kiggede på ham da han hviskede. "Det jo ikke din skyld, du var der ikke da det skete." hun smilede igen det der halve smil og tog så hans pote. "Kom. hvis vi kommer for sent får vi bare med pisken..." hun hev ham med efter sig og ned imod køkkenet og den store spisesal.

en over vagt kiggede udtilfreds på dem da de kom.
"I er sent på den" Han stod med armene over kors og så ned på dem eftersom han var en del
højere end dem.
"Herren bryder sig ikke om at vente!" Han løftet den ene arm op efter han have taget pisken I hånden som en af de andre vagter var kommet med.

Bruno kunne tydelig se at April var deres første mål. så han hev hende tilbage og brugte sig selv som skjold.
"N-nej!! Un-UNSKYLD!!" Han lukket øjnene og vente på det første slag sku ramme ham men det kom aldrig

"NEJ!" Fruolist lænte sig tilbage I sin stol så han kunne se hvad der forgik.
"Lad dem slippe for nu he"
vagten gjorder som han sagde og gave pisken til en anden så de kunne ligge den væk.

April kiggede på vagten der kommanderede med dem. Hun så også med det samme pisken der blev løftet og lukkede bare øjnene klar til at tage imod det slag der kom. Hun mærkede det dog aldrig, hun forstod ikke hvorfor. Men så hørte hun Froulist og det gøs i hele hendes krop.
Hun kiggede op på vagten og bukkede forsigtigt hovedet. "Undskyld, det skal ikke ske igen." hun hev så fat i Brunos pote og hev ham efter sig og videre ud i køkkenet.
En kok stod og kommanderede med folk og der kom hurtigt nogle hen og gavdem bakker de skulle ind med. April kiggede på Bruno. "du behøver ikke skærme for mig, selvom det pænt af dig. Min ryg er helt ødelagt allerede." hun sendte ham et forsigtigt smil og ledte så vej ind til det store bord. Hun gik roligt hen og stillede tingene på bordet en ting af gangen, heldigvis uden at tabe eller smadre noget.

"......" Bruno svare hende ikke men kiggede bare på hende begynde gør sit arbejde.
Vis han skulle være helt ærligt ville han ønske at manden have ramt ham med pisken. nogle vagter slår udfattelig hårdt og Bruno selv ved at han ville besvimme af smerten.
Slaver der besvimmer bliver lagt ned I deres rum I en uge enden de hiver dem ud igen.
en besvimmet slave kan betyde sygdom som catu helst ikke ville have eller at de måske er døende af inderblødning fra for mange slag. dog de siste tre tilfælle var det bare fordi smerten var for stor.
Han ville ikke......han kan ikke mere.....selv ome han har prøvet det før for nogle år siden og at han har været her nu I et år så blev han aldrig stræk nok I krop og sind til at klare det her liv.
han mærket hvordan tågerne begyndte at løbe ned af hans kinder.
"ah" Han skyndte sig at tør sinne øjne og matte tage nogle skrigt tilbage for at få belancen da en bakke næsten blev mast hen til ham I høj fart.

"AFSTED SLAVE!!"

April var blevet færdig og vendte og fik øje på Bruno der tøvede. Hun skyndte sig hen og greb ham og støttede bakken så det hele ikke væltede. Hun tog en bakke og gik ved siden af ham ud. "Bare hold hovedet højt, lad dem ikke se dig græde, det giver dem en større glæde." hun havde selv grædt, men altid når vagterne ikke så det. Hun ville ikke have de så hende som svag, det gjorde hende til et svagere bytte.
"Hey... Det skal op til herren det der." en vagt gav hende et los i røven hvilket fik hende til at hoppe et par skridt for ikke at miste balancen og holde tingene på bakken. Hun sendte et opmuntrende smil til bruno før hun gik op og begyndte og læsse tingene til froulist af foran ham.

Bruno tog en dyb ind åndning for at holde det inde. April har jo ret.
Han blev drejet hen til nogle andre vagter der sad ved den anden ende af bordet I forhold til Froulist.

Froulist kiggede nær studrene på April da hun kom.
"sååå du kender ham?" han så ikke på hende da han stillet hende spørgsmålet.
han begyndet istedet at tage graflen I hånden. dreje den ligt, pudse den ligt og studret den ligt.
det var sværdt at vide om han var I godt humør eller ej

April fik et chok da han snakkede til hende, men hun viste det ikke. Hun krøb måske en smule sammen, men ikke andet. Det kunne også ligne respekt. "Jeg mødte ham for en del tid siden. Og så rendte jeg ind i ham i dag."
Hun fortsatte med at gøre de ting hun skulle, fylde hans glas med vin og stille maden op. Da hun var færdig stillede hun sig pænt med bakken. Hun kunne ikke bare gå når han snakkede til hende. Hun ville ende med at få pisken hvis han ikke var tilfreds med det, men så igen. Han ville også blive sur hvis hun ikke gik og hun skulle. Hun følte hun var fortabt uanset hvad hun gjorde. Hun valgte dog og blive stående og kiggede ned i jorden.

"du er vel ikke intressert I ham vel?" Han så stadig ikke på hende, men tog vinglaste I hånden istedet for graflen. han dreje nogle glasset sådan at lyste fra vinduet ramte det. den røde farve lyste flot op hver gang.

Bruno forlod hans post da han var færdig.
"Hey SLave!" En vagt som lige var kommet ind. gik hen imod Bruno.
"du har fået heste posten idag. de skal have rent vand og haml."
Vagten satte sig på en stol I køkkenet og begyndte at tage støvlerne af som nogle andre slaver hurtige hjælp ham med.
Bruno kiggede bare på ham og lyttet.
"Og plus der skal gøres rent ved dem."
Bruno bemærket vagten var en tre farvet kat. røde, sorte stripper og hvid rundt omgrin.
"ah vel" Bruno bucket hurtigt

April undrede sig over spørgsmålet. Hun skulle til at kigge på ham, men fik stoppet sig selv. "Jeg ikke sikker på hvilken måde de mener." Hun holdt en kort pause men fortsatte så. "Kærlighed er ikke noget jeg roder mig ud i, hvis det er deres spørgsmål. Det er til besvær, og tager unødvendig tid."
Hun håbede på at hun havde svaret på det han egentlig spurgte om, men interesseret i kunne være så mange ting. Hun forstod dog ikke hvorfor han spurgte. Hun kendte til et par slaver der var i forhold, og det var ikke fordi de ikke måtte. Men det forhindrede nu ikke vagterne i at hente den ene eller den anden midt om natten. Hun hadet de skrig og gråd hun hørte nogle gange og et gys gik igennem kroppen på hende ved tanken om det.

"godt" Froulist satte glaste fra sig og kigge på hende. "for han til hører mig og kun mig"
Han smillede. ingen kunne lide hans smil. et ubehagligt smil hvor nærmest lyste ud af ham et monster. "nu har jeg jo endelig fået ham gjort ren efter ulve lugt" Han rynket på næsen.
"er du klar over hvor længe en ulvs lugt hænger I plesen"

Bruno kom ud I stalen til hasten. han lod mærke til hvor stor og høje de var.
Det var I værtfald ikke nogen man sku blive løbet ned af.

April var bestemt ikke tilpas, og det var et mirakel hun kunne holde sig i ro. Ulv. Hun vidste godt hvilken ulv det var. Hun kiggede stadig ned i gulvet imens hun svarede. Hun havde lært hun ikke skulle se på catuerne når man var deres slave, hvis de ville have det, så bad de om det. Det måtte da også gælde Froulist? Hun rystede let på hovedet. "Nej herre. Woluerne er ikke noget jeg normalt omgåes." Hun fik ondt af Bruno. Hvis Froulist talte sådan om ham, så kunne det ikke være  godt. Generelt og blive set på som egendom af ham, det var forfærdeligt. Du ville nok være dømt til elendighed indtil han blev træt af dig, eller du slap væk. Og selv hvis han blev træt af dig, var der vel chance for du mistede livet.
Hun måtte huske ikke og gøre ham sur.

Froulist tog noget frem. "he vel så kan du jo få æren at give ham det her halsbånd på eftersom det siste han fik på rev han hrutigt af" Han ragte hånden ud som han holdte halsenbåndt I og vented på at hun skulle tage det.

"Onkel" Jake stråtte ind I spise stuen var Froulist sad. Han satte sig næsten ved siden af Froulist. der var en stol imellem dem.
en vagt kom løbene ind "h-herrer Jake er kommet ind...igen..."

Froulist vinket irretret vagten væk. "Det har jeg ligesom opdaget eftersom han sidder her!"
vagten løb hurtigt ud igen.
Jake sad og smillede for sig selv. vagterne var alt for nemme for ham at komme uden om.

April kiggede en smule nervøst på halsbåndet. Hun ønskede ikke og give Bruno det på, hun forstod ham godt. Men hun vidste også det kostede prygl ikke og adlyde. Hun overvejede kort før hun sagde noget. "Jeg ikke sikker på det en god ide jeg gør det. Godt være han er spinkel, men jeg er endnu mere. Jeg ville ikke kunne overmande ham og give ham det på."
Hun forberedte sig mentalt på hun nok ville få nogle problemer, men hun kunne ikke få sig selv til det. Hun vidste godt hvem bruno var, og hun ville ikke nedgøre sig selv til det.

Hun havde kigget kort ud af øjenkrogen da Jake kom ind. Hun kendte ham ikke, hun blev bare overvældet af sin nysgerrighed. Men kiggede så hurtigt ned igen.

"hvad er det?" Jake lænte sig over bordet og tog halsbåndet ud af hænderne på April.
han rynket ligt med næsen da han fik et berdere syn på det.
"Virkelig onkel virklig!" Han rejset sig vredt og smed halsbåndet væk. normalt viser Jake aldrig sin vrede men overfor Froulist var det ingen problemmer.

Froulist rejset sig selv vredt op "Husk hvems hjem du er i plus jeg vil kun se dig her vis du er med mig!" Han satte sig ned igen og rømme sig.
"bliver du aldrig træt af at leve som tyv?? jeg kan trods alt give dig alt det du pjeger på vis du arbejder for mig"

Jake sukkede opgivende men blev stående "Onkel jeg bryder mig ikke om dinne metoger plus jeg vil nødig gå klip af alt det sjove" Han hev en pung op af lommen. En vagt genkendte hurtigt at det var hans pung.
"He-hey min pung!" Han greb den lige med nød og nappe da Jake kaste den over til ham.

April kiggede op på Jake da han tog halsbåndet men gjorde ikke noget for at tage det igen. Hun blev dog overrasket da hun hørte hvordan han snakkede til Froulist. Aldrig havde hun hørt nogen snakke sådan til ham. Hun blinkede derfor et par gange imens hun stirrede på Jake.
Det gik dog hurtigt op for hende og hun kiggede ned igen. Måske skulle hun sige noget? Hun frygtede bare at få en på hovedet, eller en tur med pisken. Hun tog en dyb indånding før hun åbnede munden. "Er der andet de vil have mig til hr.?" Hun ville helst løbe skrigende væk, men det ville 100% koste hende ballade. Det var nemmere bare at spørge. Hun ville ikke havde de følte hun smuglyttede til deres samtale heller.

"husk vi kan dræbe dig når somhelst" Froulist grab ud efter Jakes arm.
Men Jake hev den til sig og lænte sig over bordet med begge hænder.
"ikke så længe Maruka holder af mig" Jake smillet trist. det var ikke meget tro I hans ord længere.

"mhf" Froulist lade arme over kors "Hvad poker står du her for endnu slave SMUT!"

Bruno kiggede på hestene. så højede. Han har aldrig været særlig glad for heste eller han har aldrig kunne finde ud af at ride men han har helere ingen lyst til at lærer det.
Han fik næsten et hjerte stop da en hest bag fra puffe til ham. Han sprang over I et hjørne.
"Un-unskyld!!"

Afrodite fik et chok da Froulist nærmest råbte af hende. Hun bukkede hovedet en smule dybere men sagde ikke mere før hun forsvandt ud i køkkenet. Hun afleverede bakken og der gik ikke længe før en vagt sendte hende ud i stalden til Bruno.

Hun nærmest løb derud, taknemmelig for at komme væk. Hun fik hurtigt øje på ham i hjørnet og gik over til ham. "Bruno er du okay?" han så skræmt ud. Hun gik hen til en af hestene der virkede urolig og fik med det samme beroliget den. Hun var god med heste, det havde hun altid været.

Bruno kiggede taknemligt på April "heste har aldrig været min stræke side" Han smillede flovt og rejset sig op.
Han smale en skolv op for at begynde at mudder ud hos hestene. Han starte I en tom fold.
"1 år mumlet han for sig selv" Måske han sku gøre et fulgt forsøg I nat.
"April..jeg....tager chansen inat igen"

April kiggede over på Bruno. Hun var ved at strigle en af hestene, selvom hun måtte tage en skammel for at nå helt op på dem. "Er du sikker på det smart? Du ender bare med at komme galt afsted. Jeg tænker, er det ikke bedre og finde en plan der rent faktisk giver gevinst?" Hun drejede sig igen imod hesten og fortsatte. Hun forstod ham godt, hun ville også væk. Men hun vidste hvad der ventede hende hvis hun ikke nåede væk.