Mørket kommer

"tsk" Wolfy smadret spjelet der hang på væggen med knyt næve. den anden hånd holdte han for det venstre øje. smarten var ud holdligt. han nærmeste mærke hvordan arene kravle opad hans hals.
de var næsten lige kommet fra Wolu riget efter hvor de har reddet Bruno, Dylan og det lille møde med Afrodite. de have valgt at gør hold I en menneske by. giften sad stadig I Dylans krop. Bruno er taget hen til byens læge med Dylan. Wolfy var smutted op på en af de værlser de har fået tilbudt.

Han fjerne hånden fra spjelet der var revnet fler steder. Det var som om han ikke rigtig kunne få hold på sig selv. "hng" endnu en vrede skylde hen hvor ham og minderne om hans pleje forældre blev hivet fra ham. "GAAAAAAAAARRRRRHHHH" Han smadere igen en knytnæve ind I spjelet. forbinding om hans hånd begyndte at blive rød.

Yugiku havde sidder nede i kroen da hun så Wolfy liste af sted. Hun var egentlig godt optaget af en fyr som vist var mere end villig til at betale, men hun var nu mere bekymret for Wolfy. Irriteret fik hun revet sig væk fra sin potentielle kunde. Hun tænkte at Wolfy nok ville låse døren hvis hun kendte ham ret. Hun gik udenfor og sikrede sig der ikke var nogen. Hun lod derefter sine vinger komme frem og fløj op i vinduet. Heldigvis var det store vinduer, så hun kunne nemt lande. Hun nåede lige at se Wolfy gå amok med et udbrud og smadre knytnæven ind i spejlet.
Hun lænede sig tilbage imod siden af vinduet og kiggede henkastet på woluen. "Du godt klar over det der ikke gavner, og ved du godt.." Hun sukkede lidt og hoppede ned og gik hen imod ham. "Lad mig se det.." hun løftede en hånd op og ramte den imod ham klar til at rykke på hans trøje så hun kunne se ordenligt.

Wolfy nået lige at samlet sig ligt. han holdte stadige den ene hand for sit ene øje. han have et koldt dystret blik over sig.
Han racket hånden hen til Yugiku som han have smaret spjelet med. han have kun nogle få glasskår sættene I sin hand som lige stark ud af forbinding.
"er de kommet tilbage?" han prøvede at starte en samtale. måske det kunne hjælpe ham til at blive `normal`i hovdet igen.

Yugiku kiggede kort på hans hånd og sukkede lidt før hun trak ham over og satte ham i sengen. Hun forsvandt ud på badeværelset kort og kom tilbage med en skål med vand og noget og rense med, og en forbinding. som om den ulv ikke havde nok på kroppen i forvejen.
Hun satte sig ved siden af og begyndte langsomt og pille glasskår ud som hun lagde i en tom skål på natbordet. "Ikke endnu, men du ved godt hvordan de er. De har det med at strejfe lidt rundt. Ligesom dig." hun sendte ham et lille smil, før hun så mere seriøs ud og stoppede det hun lavede for at kigge på ham. "Du skal holde op med at stikke af, hver gang du får problemer. Har vi ikke en kontrakt?" hun ventede ikke på han svarede før hun igen gik i gang med at fjerne glasskår forsigtigt.

han fjerne sin hand fra øjet. det var rødt som det have været da han have frossen Afrodite. han kiggede op mod loftet med et irrertet blik som en vrede skylde hen over ham igen. han køret en hand igennem sit pandenhår og bare kiggede på Yugiku fjerne glasskårene.
"jeg tror ikke jeg har langt igen" han hentydt ikke til døden men mørket. Det var ikke ligefrem at han glædet sig til at blive en af mørkets soldater der slaget engler. han bed til han ville være en af de svagste som man kunne nedlægge på nul koma fem så ingen blev skadet.
"Jeg tror en af Bruno forældre var en engle for jeg kan sanse det når mørket tager over og det ville dræbe ham" Han sukke og lænte sig tilbage. han begyndte at små grine som om have fortalt en joke. "ha måske Dylan bliver min dø"

Yugiku der sad og fokuserede på at fjerne glasskår kunne ikke lade være at blive en smule irriteret over det han sagde. Hun hev derfor hans hånd, som hun alligevel havde fat i og kiggede vredt på ham "Hold så op! Jeg ville ikke hører tale om det. Og det hjælper dig ikke at du bliver så dyster når du slås med mørket!" hun løsnede igen grebet og fjernede de sidste glasskår før hun langsomt begyndte og rense hans hånd. Hun ville aldrig indrømme det, men det skræmte hende lidt tanken om at miste Wolfy.
Hun blev færdig med at vaske hånden ren og begyndte og forbinde den. "du lyder mest til du allerede HAR givet op, det ikke den Wolfy jeg kender. Jeg tegnede ikke kontrakt med en kujon der stak halen mellem benene når tingene blev for svære."

"JEG HAR IKKE GIVET OP!!!" Han kigget hårdt på hende og hans normale lyste op engange.
hvorefter han skiftet til et smil og lænte sig tilbage og lukket øjnene.
"jeg ville bare advare" han åbent munden ligt og køret tungen over sinne tænder en gang.
Han træk sin hand til sig og så på den. bevæge fingerne som om det var første angang hen bevæge dem.
Og så faldt det ham ind. hans hand lyste ligt op af hans magi som han plastret to finger lig ved siden af det røde øje. huden blev en kold blå rundt om og hans øje lystet op og blev endelig normal igen. Han fjerne hånden og sukke lettet op. blinket med begge øjnene et bare gange

Yugiku smilte lidt tilfreds. Det var rart og se den Wolfy hun kendte. Hun rejste sig langsomt og tog tingene med ud på badeværelset, hun ryddede det dog ikke op, stillede det bare derude.
Hun gik så ind og smed sig i sengen ved siden af Wolfy. Hun drejede blikket imod Wolfy. "Det godt og se du ved at blive dig selv igen." hun strakte sig dovent.

"pfft" Viftet han med hånden og lade sig selv godt til rette I sengen. hvornår have de sovet sist?? en heldag siden?? nu han tænker over det har de ikke sovet siden dagen de tog til ballet. Han gabet ligt.
"danm hvordan kan du virke så frisk??" Han dreje sit hovde imod hende

Hun lå og kiggede op i loftet da han snakkede til hende igen. Hun rullede rundt så hun lå oven på ham og kiggede ned på ham. Hun smilte lidt. "Nogle ting gør mig bare mere frisk, for eksempel tanken om let tjente penge. Men den del forsvandt lidt da en vis ulv ikke havde det for godt." Hun så en smule anklagende på ham med smilede så og lagde hovedet på hans bryst. "Nu kan jeg lige så godt få noget søvn."

Han små grinte ligt så det blev til et brummen I hans bryst kasse.
"så jeg er din pude?" vel det vil ikke være første gang. atomakisk begyndte han at lege med en tot
I hendes hår.
fredlig menneskeby måtte han indrømme. sikkert en by der bare have affundte sig med at verden vil og være besværlig.
Han lukket selv øjnene. puden var dejlig blød nu hvor han mærket efter. berdere end deres blade bunke. ingen højlygt spærter eller græs hopper

"uhmm..." hendes svar var nærmest en lyd og hun gabte lidt. "En ordentlig seng, ikke en eller anden beskidt skovbund. Måske jeg kan sove ordenligt." hun lå stadig med åbne øjne og kiggede på vinduet hun kunne se. Lyset var ved at forsvinde i horisonten. Hun lukkede langsomt øjnene. "Sørg nu for at få noget søvn." hendes stemme var blevet rolig, tydeligt påvirket af trætheden.

Hendes gab smidte af på ham så han gabet selv. han saver hende ikke men lukket bare øjne.
bildte hans hjerne ind at Bruno og Dylan nok skulle klare sig for de klaret jo sig I 2 år før han kom.
Wolfy lod søvn overmanne ham. han var åbnebart mere træt end han have føglt

Yugiku var faldet i søvn ganske hurtigt. Hun havde faktisk sovet tungt og godt, men nu vågnede hun med en ubehagelig fornemmelse i kroppen. Det var helt mørkt, det måtte være midt om natten. Hun lå stadig på Wolfy. Hun kom langsomt op og stod nu midt i rummet. Hun gik hen og kiggede ud af vinduet, jep noget var galt. Der stod nogle catuer udenfor.. "pis.." hun gik hen og lagde en hånd for munden af wolfy da hun vækkede ham og gav tegn til han skulle være still. "shh.. catu..." hun flyttede sin hånd så han kunne komme op

"mff" Wolfy blev overasket I første omgang men høret hurtigt hvad Yugiku sagde til ham. Han rejste sig roligt op da hun flytte hans hånd. Han gik stille hen til vinduet og kigget ud af det. Wolfy gned søvn ud af øjne imens han prøvede at få et ordenlig kig ud.

Yugiku var gået hen til døren og lyttede. Hun hørte en masse tumult, og nogle oprevede stemmer. Hun hørte også en kvinde græde.. Hun gik over til Wolfy.. "tror de leder efter os.. eller i hvert fald nogle andre. Det lyder sådan... vi må hellere komme væk før de finder os.." hun stod og kiggede ned på gaden hvor folk også virkede forvirrede og bange

Wolfy kiggede I hen imod hende. "men hvor? vi kan jo ikke smutte fra byen uden de andre"
Han kiggede ud af vinduet igen for at få et overblik.

en hard men ligt svag banken på døren dukket pluslig op.
Dylan pustet efter vejrt. han have fået ligt medicin men hans krop var stadig ligt svag.
"Luk mig ind I to!" Han slog igen på døren.

Wolfy gik hen og åbnet døren for Dylan. Dylan lukket den hurtigt efter sig igen.
"hvor er Bruno!?" Wolfy ville åben døren for at se efter kanin men Dylan pufte ham væk.
"de tog Bruno......de sagde bonus og tog Bruno" Dylan sukket dybt og tog sig til hovdet hvor de have slået ham ned. et held de ikke have dræbt ham.

Wolfy opdage Dylan´s bule I hovdet og begyndte at køle det ned.

Yugiku kiggede straks imod døren da der blev banket på den, hun var klar til at sende en masse skygger i retningen da hun hørte Dylans stemme. Hun slappede derfor hurtigt mere af.
Hun stod og kiggede på Wolfy og Dylan og hørte hvad der blev sagt. Hun sukkede opgivende og satte sig i sengen.. "1 dag.. bare 1 normal dag hvor jeg rent faktisk kan nyde en rigtig seng.." hun sukkede igen og kiggede så bestemt op.. "jeg finder mig ikke i det... Hvor gik de hen?" Hun så bestemt på Dylan der var ved at få hjælp med sit hoved.

Dylan rystet på hovdet. de have nået at slå ham ud og sprøjte noget I hovdet på ham så han ikke kunne opfange deres lugt.

Wolfy høret mere panic. "vi må væk. ud af byen først og fremmest"

Dylan knurret af Wolfy, men wolfy knurret bare igen. "han er sikkert ikke I byen mere overhovdet vis jeg kender Catu ret" han sukkede opgivene og så på Yugiku og sendte hende en tanke ^er det underligt at jeg er tak nemlig for at han stadig er sløv så han ikke går I psykopat mode nu^

Yugiku der ikke rigtig fik svar af Dylan skulle til at sige noget, men blev afbrudt af Wolfy sendte hende en tanke. "Det havde ikke gavnet, så synes jeg ikke. desuden er han ofte mest til besvær hvis du spørger mig. pff kærlighed. spild af tid."

Hun gik hen og lyttede til døren og sendte et par skygger ind under døren.. "hmm der ikke så mange på gangene, tror det den vej vi skal ud.. Du slæber på.. ham.... og så sørger jeg for at bane vejen." Hun havde trukket skyggerne ind igen og stod og kiggede på de 2 andre i rummet

Wolfy tog Dylans hand og stalte sig klar når Yugiku sagde til.
"is tiden kommer tidlidt iår for denne by he"

der var stilhed et øjeblik indtil Dylan dreje hovdet og kigget på Wolfy.
"...virkelig =_=;"
"ehehe" wolfy kløde sig I nakken med den anden hånden.
"sku vi komme fasted"

Dylan høret godt Yugiku´s ord. Han sukket irretert og tog sig sammen.
"men jeg tager ud og leder efter ham bag efter!"

Yugiku sendte en skygge ud og da hun var sikker på der var tomt åbnede hun døren og kiggede på Wolfy "så det nu.:" hun gik langsomt ud og skyggen kravlede ind i hendes egen.

Hun gik rolig ned af gangen og sørgede for Wolfy og Dylan var lige bagved hende. Der kom et par catuer som hun hurtigt fik sendt i et sort hul i gulvet som lukkede igen.

Wolfy gik I hand I hand som en far og sø på tur men det var mere Wolfy´s made at være sikker på
at han have Dylan med sig.
Han så endnu et bare Catu efter de andre Yugiku have sendt væk. Han lave en lille glide bane til dem.
Han sku ikke engang gør en bevæglse med hånden som han plejer han sku bare tænk på det.
Wolfy blev ligt forundret over det men vaglt at skubbe tanken til siden. han kunne tænke over det sener.

Dylan vil atomakisk hive ud efter sit sværd men have glemt at de stadig lå I skoen før de tog det bal før han endt I sengen I wolu før han.....Dylan rullede med øjnene og fulgte bare med.

"heey Yu hvad siger du til at vi gør dinne stygger ligt hård førene" Han skabet to figure med arme og ben og et hovde. på deres størlse klar til at Yugiku puttet et par skygger ind og gør dem levene for en stund

Yugiku var travlt optaget af at komme af med catuer fra tid til anden og holdt kun lige øje med at Wolfy og Dylan var med. Hun drejede ind i et hak der var i gangen og stod og kiggede på Dylan og Wolfy. Hun løftede et øjenbryn over hans kommentar. "Hvad..." og mere nåede hun ikke før hun så de 2 figurer der kom op.
Hun smilte lidt.. "Jeg kan lide din tankegang." hun brugte ikke lang tid på at få nogle skygger ind i is figurene, og styrede dem uden de store problemer. Hun kiggede rundt om hjørnet og viftede med hånden til de skulle følge med igen. "Kom så vi er snart ude.." hun sendte de 2 skygge-is figurere afsted og de slog alle catuer ned de mødte på deres vej, hvilket gjorde vejen frem lidt nemmere. Yugiku begyndte dog og kunne mærke det tog på hende.

figurene forsvandt efter et stykke tid. "undskyld jeg er stadig ligt udkørt"
Wolfy lavede en glat bane til Catu som figurene sku til slå ned men ikke nået det.

Dylan lod mærke til en desperate kvinde var ved at løb I mod en catu med en støvkost.
Han gav Wolfys hånd et klem og pjege på kvinden. sjovt nok budte det her ikke bekymmer ham da de selv have problemmer nok men han kunne bare ikke lukke øjnene for det.

Wolfy fik øje på hende og spært hendes vej med en is mure.
"er vi snart ude?"