Mørket kommer

Dylan mærket efter sinne sværd og bemærket at han har mistet det ene.
"Wolfy vi to skal holde vores våben klar til vær en tid. os tror jeg at de er ligeglad med om de aflever
os dø eller levenede" Han pjeger ligt med sit imod wolfy. ikke for at virke trudene men fordi han nu have det I hånden.

Wolfy´s øjene fik en rødelig glans "pfft byte dyrene kan bare komme an" Hans øjne blev normale igen og han igen bare forvirret på Dylans sværd og racket selv ud efter sit våben bare for at give det et klem.
Han sank en klump. maden han have I munden faldt tungt ned. de have jo været I farede men det var for det meste når de stod med halerne o flammerne at han forstod hvor livs farligt det hele var.

Yugiku lagde mærke til hvordan Wolfy reagerede, og at han igen ændrede sig en smule. Utroligt Dylan ikke havde fattet det endnu. Ja de havde en kontrakt, og af den grund kunne hun ik miste Wolfy, hun bekymrede sig nok mere for ham end hun selv ville indrømme. Hun kiggede på Wolfy med et drilsk blik og lænede sig let ind over ham. "Uhmm. Jeg kunne sagtens finde på noget langt mere spændende du kan fægte rundt med." hun begyndte og skubbe ham langsomt ned og ligge.

Lupus var ved at blive kvalt i det kød han havde i munden da Yugikus ganske nydelige bagdel pludselig kom op foran hans blik. Kjolen dækkede da kun lige. Han drejede hurtigt hovedet væk. "UHm... måske.. måske skulle i finde et andet sted." han vidste slet ik hvor han skulle gøre af sig selv.

"yu-YUGIKU!!!" Wolfy blev helt rød I hovdet og fjerne hendes hænder.
"forpokker da kvinde det er ikke lige tiden til det der" han holdte dog hende stadig til han var sikker på at hun ikke vælte. Han slsp hende ide han var sikker på hun sad ordenligt ned ved siden af ham.
Han sukke opgivende lettet men dog af en følse af at han måske budte tage sig en kold dukkert for en sikkerheds skyld for at klare hjernen.

Dylan dreje utolmodig om sig selv.

Lupus kiggede slet ikke på dem mere. Han var alt for genert..

Yugiku smilede en smule skuffet dog og lod sig sætte ved siden af ham. "pff så kedelig. Er sikker på det kunne lette stemningen gevaldigt." Hun fik øje på Lupus der sad og nærmest gemte sig. Hun grinede lidt. "Tyder på ulven ikke er vandt til kvinder."

Lupus valgte ikke og svare og gik op til Dylan. Han kunne ikke. han ville stamme hvis han prøvede, han vidste det bare. Han stod lidt og studerede Dylan der så en smule urolig ud. Han lagde så hovedet let på skrå og bevægede let det ene øre før han gik helt hen til ham. "Hvis du vil, kan jeg vise dig et sted hvor man kan se ud over området? Måske det kan hjælpe jer?"

"eller har han måske set sig lun på dig" fyret Wolfy af i sjov i letels over at det nu gik udover en anden. Han satte sig ordenligt op.

Dylan sukke imens hans talet. "frisk luft ville være rart" Han vente sit imod Lupus.
"ja jeg ville gerne have overblik over området"
Det have ikke faldt ham ind hvorfor Afrodite var begyndt at arbejde sammen med Froulist.
Hvad have hans bror Lupus gang i. Vis Froulist kunne få Wolu riget til at jage for sig så have den kat fået mere control end de have regnet med og det kunne betyde at Wolu-riget ren faktisk var i farde for at blive slaver for Catu´ene som Rabu´ene endet med. Det var på ingen måder godt det hele.

Yugiku kiggede opgivende på Wolfy før hun lagde sig med hovede i hans skød og lukkede og øjnene.

Lupus smilte til Dylan og gik hen og fik åbnet for hulen. han ventede på han var sikker på Dylan fulgte med ham og gik så igennem skoven imens alle hans sanser var på vagt. "Du lignede en der gerne ville ud, ligesom jeg ville. Hun er.. ret speciel." han sendte ham et lille smil

Dylan klemmet sit tag om sit sværd. denne gang ville han være klar vis
der kom nogen.
Han fik ikke rigtigt lyttet til Lupus han var mere på vagt af omgivlserne.
"jaja" fik han mumlet uden at rigtigt at vide hvad han svare på.

Lupus vendte næsen i vejret og duftede. nope ingen katte i nærheden. Han kiggede så på Dylan og lagde hans hånd på hans skulder. "Du kan slappe af. der ingen i nærheden."

"det ved jeg" Dylan begyndte pluslig at gå imod en bestemt retning.
hen imod slottet. ingen skulle stoppe ham.
nået tættere på slottet han kom men det virket stadigt tomt.

efter en god lang travetur nået han endelighen til Catu riget. ingen vagter??
Han lugtet og lyttet men ingen.
Dylan fardet ind af døren. "BRUNO!!" men intet. "FROULIST!!"
ingen. stollet var tomt.
"PIS!" Dylan sparket til en stol i verde. Froulist have gennemskuet ham og have åbenbart flyttet alle til et sted. Dylan vandret rundt i slottet for at finde spor eller en tråd om hvor de var henne men intet kun Bruno´s hætte trøje.

Lupus overvejede om han skulle stoppe ham, men han gjorde det ikke. I stedet fulgte han bare roligt med ham. Han kiggede på ham og kunne tydeligt se frustrationen i hans øjne. Han fik en smule ondt af ham.
Han gik roligt efter ham og da han så Dylan stoppe med en trøje i hånden gik han hen til ham. "Lad os komme tilbage til de andre. Der intet her." for en gangs skyld var han mere alvorlig og moden end normalt.

Dylan knudene trøjen I sinne hænder. Froulist have ren faktisk forbedret sig den her gang.
Han knude en smulge I sig selv.
"bare vent kat jeg skal nok finde dig" Dylan kiggede på Lupus og nikket.

Lupus følte med Dylan. Det var tydeligt han var ked. Han valgte dog ikke at sige mere. Han gik bare roligt med Dylan tilbage til de andre imens han overvejede det han havde oplevet.

//Lupus + Yugiku er ude//