Mørket kommer

Yugiku nåede ikke at reagere på de 2 catuer, så hun var lykkelig over Wolfy gjorde det.
Hun rettede sig op og smilte lidt til Wolfy. "lige om hjørnet. var nødt til at gå en omvej på grund af catuerne." hun lagde mærke til en ismur og slog straks den catu ud som kvinden var løbet imod med en skygge. Hun drejede om hjørnet og ganske rigtigt var der en bagdør, hun åbnede den og fik Wolfy og Dylan igennem før hun lukkede den "frys den til.." hun kiggede på wolfy.. lige bagved dem lå en skov der var nem og forsvinde i.

Wolfy frøs døren til. "vi endelig ude men hvad men byen?" det slog ham lige at de overhovdet ikke har prøvet at hjælpe byen men igen de var kun 3 og catuene var....ja hvor mange var de? en hel hær??

Dylan slap Wolfy´s hånd og begyndte at gå ind imod skoven. han matte finde på en plan, men først matte han lige kaste op. Han læne sig til et træ et stykke fra dem og kastet op. hvorefter han spite et par gange og tør sig om munden. føj.

Yugiku var begyndt at kunne mærke hun havde brugt en del af sine krafter. Hun begyndte og kunne mærke trætheden der væltede ind over hende.. "Lad os nu bare komme ind i skoven så der ikke er nogen der kan finde os." Hun begyndte langsomt og gå imod skoven.

En kastekniv fløj hen til Dylans hoved og ramte få centimeter over. Henneved kroen stod en skikkelse lænet op af væggen. "tsk tsk... Og her troede jeg du var stærkere end som så." hun skubbede sig ud af skyggen og frem kom Afrodite i egen høje person. Hun havde nogle tætsiddende læder bukser på, en langærmet trøje og en læder corsage. Hun stod med en ny kniv i hånden og studerede den nøje før hun kiggede på de 3. "Troede i seriøst i kunne liste væk i ly af natten?" hun lød håndlig og nedladende.

Dylan rykket hovdet ligt for kniven der ramte ved siden af hans hovde. den hurtigt gav ham hovdepine. "tsk" Han holdt den ene hånd ved hovdet og så på hende.
"svag? det er jo ikke os alle der er nå til at bruge gift" Han rettet sig rigtigt op og fjerne hånden fra sit hovde.

Afrodite stemme og hendes talemåde trikket nået inde I wolfy. "dig" hans aura ændret sig en smuggle.

Dylan så på de andre men så tilbage til Afrodite. "er det dig der har sat Catu vagter ind for at ødelægge endnu en by. Er du virkelig blevet en forædre?"
Hvor end syg han føglet sig ville han ikke vise det.

Yugiku stoppede op og kiggede imod stemmen. Hun hørte Wolfy og kiggede på ham og indså med det samme hvad der skete. Amen det var bare typisk. Nu havde hun lige fået ham til at falde til ro igen. Hun gik roligt hen til ham og lagde en hånd på hans skulder.

Afrodite grinte en hånlig latter og skubbede en tot hår væk fra hendes skulder "Ohh lille skat.. Det ikke mig der vælger og bedøve dig, jeg kunne godt håndtere dig uden.. Og det heller ikke mit lille show. Jeg er bare med som.. opsynsmand" hun sendte Dylan et udfordrende blik.
Hun gik roligt et par skridt hen imod ham. "Mangler du egentlig ikke noget?" Hun sendte ham et triumferende smil.

Yugiku kunne godt se Wolfy var ved at miste kontrollen igen.. Hun var nødt til at gøre noget jo. Hun smed derfor en skygge efter Afrodite som slyngede hende imod en væg. Hun hev fat i Wolfy for at hive ham med "det her er ikke stedet!"

Afrodite kom langsomt op op og stå og hostede et par gange.

Dylan knurrede af hendes kommetar.
"Bare rolig I får ikke lod til at beholde ham længe"
Han matte indrømme at Bruno har haft ret da kanin snakket om at der var brug for at Dylan
sku overtage troen med håb at skabe fred.
Han må stoppe det her vanvid.
"en skønne er det min ordre der er lov" han lød meget konglig og bestemt.
Han have aldrig troret at han sku sige dette overhovdet.

Wolfy fnyste. "flyt dig dæmon" Han gjorder et ryk med kroppen. hans ene øje skiftet farve igen.
et smil dukket op. et udbehaglig smil som på ingen måder ville linge Wolfy overhovdet.
"ked af at jeg ikke fik dræbt dig lille kat?"

Afrodite havde fået rykket lidt i kroppen der var øm af at ramme ind i en mur. Hun kiggede koldt på Dylan "Nååh nu kan du godt pludselig være en konge hva?" han havde ramt et ømt punkt.

Yugiku slog irriteret med armene.. "Fantastisk.. bare Fantastisk..." Hun kiggede irriteret på Afrodite. Fucking spild af arbejde.. Hun skulle til at gå imod hende da hun opdagede de var begyndt og blive omringet af Catuer.. Great, hun kunne ikke engang stoppe Wolfy, hun skulle stoppe dem. Hun sendte Dylan et hurtigt blik før hun begyndte og sende skygger ud til at angribe catuerne. Hun opdagede de begyndte og skyde pile efter hende og hun slog sine vinger ud så hun nemmere kunne undgå dem.

Afrodites blik skiftede til Wolfy da han snakkede til hende. Hun var egentlig ikke bange for ham. "pff... Som om en ynkeligt lavere stående væsen som dig kunne det." et par catuer hoppede ned foran hende for at stå i vejen for eventuel ekstra skade, og hun smilte skadefro.

"du ved godt" Han lod sin magi kræse ligt rundt I hendes indere så hun kunne mærke den uden den gjorder skade på hende endnu.
"Jeg ikke behøves at være tæt på uden at komme ind" Wolfy smillede endnu mere hvor efter han frøs de to catu fuldstændig.

Dylan lod mærke til Yugikus blik og laver selv et overblik over stitionen.
"wolfy stop" men hans ord rammet overhovdet ikke Wolfy.
en plan hmmm. han så sig omgrin. opdage en kæp ved siden af sig.
beslutte sig for at hjælpe Yugiku med pilene.
"hvad fanden skere der med ham" Han så på Yugiku efter han advige en pil med kæpen

Afrodite mærkede en kulde i sig men det slog hende ikke ud. Hun nægtede at bukke sig for dem. Hun så de 2 catuer der blev frosset til. "pff... Det ændre ikke på jeg ikke er bange for dig. du kan ikke tage en ærlig kamp." Hun gik ud fra bag de 2 catuer og stod nu og kiggede på ham igen.

Yugiku fløj ned ved siden af Dylan og kiggede hurtigt på Wolfy.. "jeg nødt til at stoppe ham, han har ingen kontrol.. Forbandet pis da også! " hun sendte en skygge hende imod 2 catuer der var på vej og de røg i et hul i jorden. Hun kiggede på Dylan "kan du holde dem væk?" hun kunne ikke bare lade dem angribe jo, det ville ikke gavne. men hun kunne heller ikke lade wolfy blive overtaget af mørket.

"he ærlighed ligger ikke til min natur" Hans smil vosket og så hans øjne lyste ligt op.
Magién I Afrodite begyndet at frysse hende inde fra ligt efter ligt. først fødderne, så hænderne, så benene, så armen, så maven og stille roligt med halsen.
"bare rolig det er helt okay vis du ikke er bange for mig lille kat"
Han holdte hånden frem imod hende. vis han lukker hånden ville det betide enden på kattens liv, men han stod og nød synste af hende kæmpe ligt.

Dylan så sig et overblik "jo....slå ham ud eller et eller andte" Han baffe selv en catu væk men han måtte bruge mere tid på det end normalt. Han have sved på panden men han stod fast.
"jeg skal nok klare mig så længe"

Afrodite mærkede hvordan hendes krop langsomt blev låst fast af magien i hende. Hun begyndte og blive urolig, men hendes stædighed gjorde at hun ikke viste det. I stedet sendte hun ham bare et flabet smil. "Så stor i munden den lille pjevs er."

Det tog ikke Yugiku længe at reagere da Dylan havde sagt han kunne klarer sig lidt. Hun slog en gang med vingerne og fangede i farten en gren der lå.. Da hun nåede Wolfy gav hun ham et hurtigt rent slag i baghovedet og greb ham da han ville være faldet så hun holdt ham svævende i luften. Hun måtte dog bruge en skygge til hjælp da muskler ikke lige var det hun havde mest af. Hun fløj hen ved siden af Dylan, normalt ville hun havde givet ham wolfy, men han var påvirket af noget og ville nok ikke kunne slæbe på ham. Så i stedet lukkede hun sine øjne og lavede skygger under de sidste 5 catuer. "kom så." hun fløj promte ind i skoven langs skovbunden. De skulle væk lige nu.

Afrodite der ikke rigtig kunne bevæge sig endnu kiggede vredt efter dem, og et smil bredte sig så på hendes læber og viste hendes tænder. "tshh de kommer tilbage. Jeg har stadig noget der tilhører dem."

Dylan skyndte sig efter Yugiku ind I skoven. da han følgte at de var langt væk nok stoppet han op og måtte have verjt. Han satte sig på hug. det hele snurret rundt.
han har brug for en lur til at medicine virket.
"Bruno....." mumlet han for selv.

Wolfy var ikke ved bevisthed eftersom Yugiku har slået ham ud.

Yugiku stoppede op på samme tidspunkt sm Dylan. Hun mærkede hvordan hendes krop langsomt begyndte og føles svag og hun vidste godt hvorfor. Hun havde virkelig ikke tid til det. Hun landede roligt og fik lagt Wolfy på jorden. Hun trak promte sine vinger ind og kunne mærke hendes ben rystede. Hun ignorerede det dog.
Hun opdagede de var tæt på en bæk, og hun gik hen og tog noget vand imellem sine hænder som hun forsigtigt bar tilbage til Wolfy. Det var typisk hun skulle lave alt arbejdet. Dylan var ubrugelig, han var svag. Wolfy havde mistet kontrollen. Hun smed vandet i hovedet på Wolfy og bad til han var sig selv når han vågnede men var klar til at slå ham omkuld igen hvis han ikke var, men hun kunne ikke bære ham længere så hun håbede.

Wolfy begyndte at hoste idet han fik vand I hovdet "jeg er vågne!!...jezzz Yu" han satte sig op tørt sig I hovdet med hånden. hans øje var helt normal og han virke som om at kampen aldrig var sket.
Han kunne bokstavlig alt ikke huske det. "vent hvornår tog vi ud I skoven igen??" han så sig forvirret rundt.
Han vente hovdet efter lyden af nogle balde blev samlet.

Dylan var igang med at bygge sove pladser. han var færdig med en. "her yugiku du kan ligge dig på den" han pjege på den indtil han var sikker på hun have set den

Yugiku stod ved siden af Wolfy. Hun kunne godt regne ud han havde glemt det. HUn sendte ham derfor en tanke "Du gik berserk.. Mørket over tog dig.. Du har nok noget og forklare dylan.." hun blev afbrudt da Dylan snakkede til hende, men han kunne jo heller ikke vide hun snakkede til Wolfy i tankerne. Hun kiggede på sengen, skov seng igen. intet nyt.. Hun sukkede opgivede. HUn havde lige ligget i en dejlig varm seng tidligere, nøj hvor hun savnede den.
Hun gik roligt over og inden hun nåede og sætte sig roligt knækkede benene sammen på hende, heldigvis røg hun ned i sengen. Okay hun havde nok overdrevet brugen af sine evner lidt. Hun kiggede på Dyland "tak."

Dylan nikket til hende. han gik over til Wolfy.
Wolfy rejste ig helt op og Dylan lod sig støttet til ham.
"Hvad forgår der...hvad er der og jer med jeres sindsyge magi...hvad gør den ved jer"

"den gør os bokstavligt talt ikke noget det bare min far der dummet sig engang"
Wolfy klappet Dylan på skuldren.
"hvil. jeg er frisk nok til en vagt. Vi skal nok få ham hjem"

Dylan så på wolfy med trætte øjne og selv hans krop gav efter. Wolfy kunne lige holde Dylan men så heler ikke mere. Wolfy lade Dylan ordenligt ned I nogle blade og derefter gik han hen for at sætte sig.

Yugiku havde sat sig op af træet. Hun lænede hovedet imod træet og lukkede øjnene. Hun sendte så Wolfy en tanke, usikker på om Dylan ville hører dem ellers. 'Det overtog dig, 100% .. du var ved at springe Afrodite i en 1000 stykker indefra. Du nødt til at lærer og kontrollere det. Ellers vil det overtage dig helt en dag.' hun åbnede ikke øjnene imens men forsøgte og få slappet lidt af i sin krop. Det ville være nemmere i en blød seng.

han så ikke på hende men svare hendes osse I tankerne `det er ikke noget der kan kontrollers det æder mig jo op og det ved du godt. jeg kan kun bramse forvanling en smulge` han sukke og lænte hovdet tilbage

Yugiku sukkede en smule opgivende og skulle til at sige mere men hørte en lyd i træet over hende. Hun åbnede øjnene og sendte en lynhurtigt skygge derop.

"Arghhh...." en overrasket lyd lød da skyggen kom ned med en ung Wolu fyr som den holdti mod jorden. Yugiku havde langsomt rejst sig og stod nu ved siden af den mørkhåret Wolu. "Hvem har sendt dig?" Hendes blik var koldt og hendes stemme var endnu koldere.

Lupus kiggede rundt som han lå på jorden. Han forsøgte dog ikke at komme fri, hvilket var heldigt for yugiku der allerede var træt. Han kiggede på Dylan da Yugiku snakkede til ham. "Hey. jeg er ikke nogens stik i rend dreng. Jeg er kun mig..." han skiftede så blikket over på Wolfy. "er i grunden til der catuer i skoven? Det forstyrre min søvn.." han så ikke vred ud, mere en smule opgivende.

"jeg syns nok jeg kunne lugte nået" Wolfy rejste sig og gik over til dem. han opdage at ulvene have kigget på Dylan.
"er du ude efter ham? Wolu prinsen på fri fod" Han lade armene over kors. han husker tydligt engang hvor en/flere have prøvet at få fat I Dylan begrund af de rende med at blive sten rige vis de tog ham tilbage til Wolu riget.

Dylan låg stadig helt stille som Wolfy have lagt ham. han var faldt I en dyb søvn som kroppen have tigget og bedt om I lang tid og endelig fik.

Lupus blinkede et par gange.. "wolu prins?? ohh... dylan..." han rystede let på hovedet.. "jeg passer mig selv. Gider ikke alt det der... jeg fandt bare hans pels fascinerende, den ser så ren ud... hvordan kan han holde den så ren.. jeg mener, han sover i skoven ser det ud til. og den.." han skubbede uden problemer Yugiku væk som var uopmærksom og børstede let sin pels imens han kiggede ned "Jeg kan ikke holde mig selv så ren..."

Yugiku der kun lige nåede at holde balancen knyttede vredt hænderne men mærkede så trætheden, nope... hun kunne ikke svarer igen. Hun blev dog stående klar til at reagere.. "Hvis du prøver på noget." hun så vredt på ham.

Lupus kiggede på hende og grinte lidt.. "hidsig dame må jeg sige. det jer der overfaldt mig ikke omvendt. så i bør vist sige undskyld" .

Wolfy have holdt en hånd op på Yugiku´s ryg idet Lupus skubbet hende væk for at hjælpe hende med balancen.
"nu får han som regel osse hjælp" Han føglet pluslig en stor uro af bekymring angående Bruno. Han træk hånden til sig selv og gik hen til Dylan der stadig sov. Hvordan plejer Bruno at sidde ved Dylan?. Han lod mærke til at den hvide ulv var urolig I sin søvn. Wolfy satte sig ned og lade Dylans hovde på hans skød.

Dylan greb fat I wolfy´s ene lår I søvnene.
Den brune ulv begyndte at ade den hvide ulv I håret.

"vi har ret til at følge os truet når en fremmede uspioner os" Wolfy løftet det ene øjenbryn

Lupus kiggede på Wolfy der bevægede sig over til Dylan. Han fandt det underligt at han ikke vågnede, der måtte være noget unormalt over det. Normalt ville en hver wolu vågne hvis de hørte noget omkring dem.
Han kiggede så op på wolfy "jeg udspionerede jer ikke. jeg var i det træ fra start, er jer der valgte og slå jer ned under mig. Kan ikke se hvordan det er mit problem."

Yugiku rullede opgivende med øjnene, indtil hun hørte hvad den fremmede sagde. Af ren irritation trak hun en dolk hun kastede efter ham. "Hold dog din kæft."

Lupus nåede kun lige at rykke sig, hans reflekser reddede ham i den her situation og han så en smule uforstående på Yugiku. Dolken sad nu fast i et træ bagved ham. "Jeg kan ikke se hvad grunden til det var, jeg står roligt og snakker med jer."

Wolfy rykket ligt på næsen. Nu hvor han tænker over det og sad tæt på Dylan så lugte han ret kraftig af medicin. stræke sager??.
"Yugiku rolig. han er ene mand og ingen mørk magi omgrin ham" Wolfy ragte en hand op som en hilsen. "Wolfy og touché"
Han smile venligt til Lupus. "så hvad får dig omgrin på disse kanter?"

Yugiku vrissede en irriterende kommentar til Lupus som hun gik forbi, hun tog sin dolk og satte sig ned under træet igen og lukkede øjnene. Hun var dog stadig opmærksom hele tiden hvis der nu skulle ske noget.

Lupus var for en gang skyld fornuftig og valgte ikke og sige mere til Yugiku. Nok mest af alt fordi der kom en dolk flyvende forbi hans hoved få sekunder inden. Han vendte i stedet sin opmærksomhed imod Wolfy der præsenterede sig. "Lupus." han sendte ham et smil og satte sig overfor ham. Han kiggede lidt undrende på ham "Mørk magi??" han lagde hovedet lidt til siden. Dog rynkede han kort på den. "woow... der ikke noget og sige til han ikke er vågen. Hvorfor har i givet ham den medicin?" Han så undrende på dem, overbevist om at det var dem.

Yugiku vrissede irriteret over fra sin plads. "det var ikke os dit fjols..."