Mørket kommer

Yugiku kiggede irriteret på Wolfy og sendte ham en tanke retur "Pfff... Der mangler en blød seng."

Lupus gik ind efter dem og fik lige trukket stenen lidt til. Dog var der et hul i toppen af bjerget som gav lidt lys ind. Han satte sig ned på jorden. "Jeg lover dig de finder jer ikke her. Det et sikkert sted."

Yugiku stod op et sted. Hun havde ikke lyst til at sætte sig.

"Yu sæt dig nu ned. jorden bider ikke" Wolfy klappet på jorden.
Han så sig undersøgene omgrin af hvad han nu kunne se. lyttet til catuene løb forbid. bemærket lydene I bjeget.

"bjege...hvorfor har vi ikke tængt på det før?" nu det slog ham har de altid sovet I skoven under et træ eller selv bygget telt.

Yugiku sukkede opgivende før hun satte sig ned ved siden af Wolfy. "jeg fortrækker stadig en kro med en blød seng.."

Lupus grinte lidt over hvor slemt Yugiku havde det med det. Hvis de var rejsende burde det vel være noget hun var vandt til? Hans øre drejede sig en gang da der var skridt udenfor og han sagde ikke noget før der var stille igen og de var væk. "I bør nok blive her natten over, Catuerne vil havde opgivet der. Og så vil han nok også være mere vågen." Han kiggede over på Dylan.

"tsk vi har ikke tid til at blive natten over" Wolfy lod sig falde til siden. Det gik ham på at Lupus nok have ret men han ville ud og hjælpe Bruno nu.
De må finde på en plan men hvad for en plan. Han var vantil at Dylan lavede planlægging og fant vej.
"Katte...jeg hader katte" Han sukkede opgivende.

Lupus blinkede et par gange. "Det ændre jo ikke på at hvis i går ud før tid bliver i fundet. I kan tage afsted når solen står op. Det er rimelig tidligt stadig." han kløede sig lidt på det ene øre

"hmmm" Wolfy lukkede bare øjnene og lyttede. Han regne ikke med at falde I søvn men da han gjorder have han ingen ider om hvor længe han sove.

Yugiku havde lænt sig ind imod Wolfy. Hun havde forsøgt ikke og sove, men udmattelsen tog over og hun faldt i søvn.
Lupus lagde hovedet lidt på skrå og så på dem. Han smilede lidt men gik så bare hen og satte sig i nærheden af åbningen og holdt vagt.
Natten forløb stille og da de første stråler begyndte at komme frem gik han roligt hen og lagde en pote på wolfys skulder. "Hey det er morgen nu."

Wolfy åbnet stille øjnene. han´s udtryk var meget som et 5 årige barn artig indtil han rigtigt kom til sig selv og gned hans øjene med hænderne.
"hvorlænge har jeg været væk?" Han så sig forvirret omgrin som om han have glemt hvor han var henne.

Dylan satte sig op en lugt og en lyd have pluslig ramt ham. han stirrere på Lupus eftersom det var derfra lyden og lugten kom fra. Han rejset sig op og smed Wolfy´s bluse I hovdet på Wolfy.

Lupus satte sig ned på røven igen og tog fat i sine fødder og rykkede lidt frem og tilbage. "Well.. Det morgen, så en 5-6 timer." han kiggede over på Dylan der var vågnet. Han sendte ham et roligt smil. "godt og se du er mere frisk lige nu."

Han lagde sig ned på ryggen en smule dovent. "jeg har holdt vagt, har ikke været nogle katte her de sidste 2 timer."

Wolfy tog sin bluse på som han have fået smidt I hovdet af Dylan.
"2 timer.....så budte vi kunne vandre frit igen"

Dylan svare ikke han gik bare direte hen imod det han anså for at være udgangen og begyndte at åbnende den.

Yugiku vågnede ved nye lyde i hulen. Hun åbnede øjnene og fik øje på Dylan. Hun sukkede opgivende. "Ja løb ud i døden, det skal nok hjælpe dig med at finde ham. Kærlighed.. Kun til besvær og spild af tid."

Lupus havde sat sig op og kiggede på Dylan. Han lagde hovedet lidt på skrå. "Uhmm.. det ikke sådan der du åbner den..."

Dylan slog væggen og vendte sig om "Du har ingen ider om hvad Froulist kan finde på at gøre ved ham!" han have stirrer konkurance med Yugiku et øjeblik inden han vendte sig imod Lupus.
"Hvordan så?"

Wolfy rejste sig op. han fik kuldegysinger et øjeblik.

Yugiku sukkede opgivende.. "Siger du seriøst til en dæmon jeg ikke har nogen ide om hvordan man kan finde på at torturere folk?" Hun så bare koldt på ham.

Lupus rejste sig langsomt og kiggede kort på Wolfy, men da der ikke rigtig var nogen der virkede til at stoppe ham gik han roligt hen ved siden af Dylan. Han skubbede ham blidt væk og begyndte og rode med en sten der lå og blokerede den store der var foran åbningen. Han fik den væk og skubbede den store op så man kunne gå ud. "Måske du skulle lytte til dine venner?" han så på Dylan, men stod ikke i vejen for ham.

Dylan lod mærke til hvad Lupus gjorder og hvordan han åbnet døren.

Wolfy bemærket at Dylan nøje holde øje men hvordan Lupus åbnet for hulen. Han sukket lettet op.
det betide idet miste at Dylan stadig have forstand til at holde øje med tingene omgrin sig og udregne ting.
Da en tanke pluslig slog ham. "hvad vis....han ikke overleve natten"

"stop!" Dylan bed hurtigt Wolfy´s ord af.

"Man ved jo aldrig vi er jo et stort problem for Froulist så måske er han begyndt at tage livet af os"

"stop så!!" Dylan begyndte at vise tænder.

"Dylan....Froulist viser næsten ingen nåe mere...måske har han.."

"STOP!!" Dylan fløj næsten hen til Wolfy og hev fat I kraven på ham. "BRUNO LEVER OKAY!! HAN ER STADIG I LIVE OKAY!!......" Dylan vendte sit blik imod de andre. kiggede skifte vis på dem alle.
"han...skal være I live.....han er I live..."

Lupus kløede en smule uroligt sit øre da han så på Wolfy og Dylan der skændtes. Han forstod ikke helt hvad de skændtes om, han kendte jo ikke Bruno. Men det lød som om det var noget vigtigt.

Yugiku kiggede på dem begge med et opgivende blik. Det var typisk dem. Hun rejste sig langsomt og kiggede på dem med et koldt blik. "at skændes som vilde hunde, eller jaloux mænd vil ikke gavne noget. Hvis du virkelig vil have ham igen så bør du gøre noget.." hun kiggede over på wolfy kort, og selvom hun godt kunne se hvad wolfy mente nævnte hun det ikke. "Det her er grunden til jeg ikke roder mig ud i kærlighed."

"jeg kender føglsen.." Wolfy hentydet til en pige Yugiku og ham engang kendte som de aldrig nåede at rede før hun blev brandt på bålet. deres tror på at finde hende I live og sikkerhed have været så høj at det slog dem helt ud ad de fandt hende brande op på bålet I byens samle pundt.
Han mærket hvordan han langsomt kunne nå jorden igen. Dylan slap sit greb roligt.

"vi må finde ud af hvorfor Froulist sender flere og flere vagter ud I byerne og hvorfor" Dylan talte mere normalt igen når han var ved at danne overblik over deres stitation.
"Jake må vide ligt besked måske vi kan sende ham ind og.." Han talte ikke færdig men det var som om han talte videre I sinne egne tanker.

Yugiku sukkede opgivende. Endnu mere arbejde, men det var der jo ikke noget nyt i. Hun savnede et godt bad. Bare side og nyde varmen, blive opvartet af en masse omkring hende. Hun forsvandt væk i sine egne tanker og hørte ikke hvad de andre sagde.

Lupus havde stået roligt og kiggede på hvad der var sket. "Måske i skulle få noget mad før i gør noget som helst?" Han skubbede let til stenen. "vent lidt, jeg finder noget mad. Giv mig en 10-20minutter." Han sendte dem et skævt smil og forsvandt så ud af hulen.

"HE-HEY!!" Dylan så efter Lupus men han var væk.

"dødelige" kom det pluslige ud af Wolfy. hans stemme virket ligt anerledes.

"hvad??" Dylan kiggede forvirret på Wolfy.
Wolfy rystet hovdet. "hm?" og kiggede forvirret på Dylan.

"Hvad fuck sker der med ham??" Dylan kigget på Yugiku.

Yugiku der sad lidt med lukkede øjne slog den op i samme øjeblik hun hørte hvad wolfy sagde. Hun kiggede over på ham, og opdagede han hurtigt kom til sig selv. Hun måtte indrømme overfor sig selv hun var en smule urolig. Det var ikke godt han lod sig påvirkede af alt det negative, så endte det jo med mørket fik overtaget.
Hun rejste sig langsomt og gik hen og kiggede kort på Wolfy før hun igen rettede sig op og kiggede på Dylan. "han har ikke godt af alt det negative." Hun så bare roligt på ham. Det var ikke hendes plads og fortælle Dylan hvad der skete.

Lupus havde ikke hørt dem, og nu løb han bare rundt i skoven og tjekkede for catuer imens han fandt mad.

Wolfy kiggede forvirret på dem begge. Kløde sig bag nakken.
"det slog mig lige at jeg nogenlunde kendte til catu´s vagt ordering da jeg besøget Haru meget på slotted men nu har de lavet fuldstændig om og ingen system...så man ved ikke hvor og hvornår vagter er der" Han kløede sig under hagen ligt.

Dylan lukkede bare øjene og drejede hovdet væk.
"hmmm" han sukkede opgivende og så på dem begge.
"man tror man kender jer men I har altid et eller nyt under plesen eller vingerne"
Han satte sig ned på en sten.

Yugiku sendte wolfy en tanke 'du skal til at have styr på det der. mørket får et dybere greb i dig. Dylan aner uråd'. Hun kiggede ikke på ham imens satte sig bare ned igen, dog ved siden af wolfy denne gang.

Der gik ikke længe før Lupus kom tilbage. Han havde fundet noget kød og brød. Det virkede lidt underligt siden de var ude midt i skoven, men han smilede bare tilfreds. Kødet var noget tørret noget. Han gik hen og satte sig og rakte det ud til dem. "Morgenmad" han smilede stolt.

wolfy kiggede på Yugiku og derefter mærket han tjekkene på halsen. det have spret sig mere.
Han fjernet hurtigt hånden fra halsen da Lupus kom tilbage.

Dylan så undrene på Lupus. "jeg minds ikke det er noget man normalt finder I en skov?"
Han tog noget op og så vundrene på det

Yugiku tog imod et stykke kød, hun var sulten. Hun sagde ikke noget spiste bare.

Lupus smilede til Dylan. "Joo hvis du ved hvor du skal kigge, desuden så mangler de det ikke." han undveg måske kommentaren lidt, men det var ikke bevidst.
Han tog en bid af det tørrede kød og tyggede af munden før han sagde noget. Der går rygter om catuerne har fanget en ung rabu. Noget med han er på vej til froulist slot. De vagter jeg så virkede ret opstemte over det. De forventede vist en stor dusør. Han trak lidt på skuldrene, før han tog en bid mere

Wolfy spiste bare det han fik og holdt sig stille. han var bange for at de alle var blevet en jagt trofæ og dem der fanget dem ville blive lønnet godt. Han kiggede på Yugiku. det ville betyde mere løbene og mindre hvilde steder.

Dylan sukke "så har de I vært fald ikke tænkt sig at tage livet af ham" Kom det lettet fra Dylan som endelig tog en bid af den mad han har fået.
"men vi andre der imod skal passe på vores haler udover Yugiku vis du spiller dinne kort rigtigt. Datter af helve"
Han satte sig endelig ned osse

Lupus spiste lystigt af sit tørrede kød, han var blevet sulten. Han fulgte med i samtalen der var foran ham. De var bestemt på flugt, men det var ikke noget han blandede sig i. han kunne ikke se hvorfor han skulle.

Yugiku sendte Dylan er koldt blik. "Min kontrakt kommer før andet. godt være jeg en dæmon, men til forskel fra andre så holder jeg mine kontrakter." hun tog derefter en bid af sin mad igen